Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamtaler

Forældresamtaler

 

Formålet med forældresamtalen er dybest set, at skabe en dialog mellem forældre og personale, så det bliver muligt for alle parter at skabe en helhed i barnets liv.

Samtidig er forældresamtalen naturligvis også et forum, hvor du som forældre kan få råd og vejledning af os som pædagoger i forhold til barnets trivsel og udvikling.

For at forældresamtalen kan blive en succes, syntes vi at det er vigtigt, at du som forældre også er aktiv i forberedelserne.

Forældresamtaler afholder vi efter barnet har været i børnehaven i 3-6 måneder, varighed ca. 20 min. Derefter afholdes forældresamtaler en gang årligt eller efter behov. 

Derfor har vi udarbejdet nogle stikord, som kan bruges.

Eks. på hvad en forældresamtale kan indeholde:

Hvordan trives dit barn i børnehaven, færdigheder, følelser, selvværd, sprog, motorik, koncentrationsevne osv.

  • Hvem er bedstevennen.
  • Hvordan er dit barns forhold til legekammeraterne og de andre børn i børnehaven.
  • Hvordan er dit barns kontakt/samvær med de voksne.
  • Hvilke vaner, rutiner og rytme har dit barn.
  • Hvilke livsværdier er vigtige for jer/os, - hvor mødes vi.
  • Hvordan forbereder vi dit barn til den kommende skolegang.
  • Hvordan er dit barns udvikling, gensidige forventninger og krav.
  • Hvad er der sket siden sidste samtale og hvad skal vi sætte fokus på fremover.