Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En god børnehave start

En god start:

Sammen med dig vil vi arbejde på, at dit barn får en så god start, i Hornum børnehave, som muligt. At starte i børnehaven kan være en stor omvæltning for dit barn. Dit barn skal vænne sig til nye børn, nye voksne og en ny rytme i dagligdagen.

Overgangen fra andre dagtilbud:

For at gøre det til en mild overgang, arrangerer vi sammen personligt eller telefonisk, en dag hvor I som forældre og jeres barn, kan komme og besøge børnehaven, og få en lille snak med en fra den pågældende stue dit barn skal starte i. Dette besøg skal bruges på at lære hinanden at kende, samt at få overleveret nyttigt viden omkring dit barn. 

Du fortæller om:

  • du fortæller om dit barn
  • familien og jeres behov
  • ønsker og forventninger til os 

Vi fortæller om:

  • hvem vi er
  • hvordan vores dagsrytme er
  • hvad vi lægger vægt på i dagligdagen
  • praktiske oplysninger m.v.

Derefter tilrettelægger vi sammen dit barns start i børnehaven. Da hvert barn er unikt, tager børnenes opstart udgangspunkt i, hvad dit barn magter. F.eks. er det vigtigt, at starten er blid, - at du som forældre har tid til at være sammen med dit barn i børnehaven og de første dage ikke bliver for lange. Alt dette for at dit barn oplever opstarten som tryg og overskuelig.

Efter ca. 3 måneder tilbyder vi en forældresamtale her i børnehaven. Samtalen vil primært dreje sig om barnets opstartm barnets trivsel i hjemmet og i børnehaven samt vores indbyrdes samarbejde og om der er noget vi skal være mere opmærkesomme på fremover eller andet vi skal arbejde med. 

Info-tavlen:

Tavlen hænger ved hvert grupperum, her skriver vi om "stort og småt" om dagen og ugens forløb.
Som supplement til den daglige snak mellem forældrene og personalet, har hver gruppe en informationstavle.

Vi vil på aula informerer om ture ud af huset, arrangementer eller andet. 

Aflevering og afhentning af barnet:

AULA - Der hænger en skærm i gangen, hvor det er meget vigtigt at I, som de ansvarlige ind- og afkrydser jeres barn, ved ankomst samt ved afhentning. 
Da skærmen bruges i f.eks. brandsituationer, er det vigtigt at hvert barn er trykket ind samt trykket ud og at dit barn ikke trykker på denne skærm.

Her et par gode råd når du afleverer og henter dit barn i børnehaven.

Aflevering:

Når du kommer med dit barn, er det vigtigt, at du hjælper det af med tøjet, følger det ind på stuen og siger "goddag" til en voksen.

Desuden er det af stor betydning for dagens forløb, at du fortæller, om der er specielle ting, vi skal tage hensyn til f.eks. om barnet er kommet sent i seng eller hvordan morgenen er gået. Dette videreformidles via husets kalenderbog, så alle pædagoger er orienteret.
Det er vigtigt, at du er tryg, når du går fra børnehaven. Hvis dit barn har været ked af det, når du går, så er du meget velkommen til at ringe senere, og høre hvordan dit barn har det ellers prøver vi så vidt som muligt at sørge for at sende en sms eller en besked på aula, om hvordan barnet har det, hvis vi kan se afleveringen har været hård.

Afhentning:

Når du henter dit barn, er barnet næsten altid midt i en leg, giv dig god tid og hjælp med at rydde op før I går.

Husk at sige farvel til en voksen, så vi ved, at barnet er hentet.

Ligeledes skal du huske at give personalet besked, hvis en anden end dig selv henter dit barn.

Sent afhentede børn:

Se Vesthimmerlands Kommunes procedure for sent afhentede børn

Kost: 
 

Barnet skal have tre madpakker med. En madpakke tilformiddag, en til middag og en til eftermiddag. Det er jer som forældre, der skal sørge for at barnet har en sund og varieret madpakke med, samt at de har nok med. Vurder dette ud fra om barnet har mad med hjem igen eller om barnet har spist det hele. 

Se Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik til 0-6 årige

Fridage og ferier:

Det er krævende at gå i børnehave hver dag og skulle forholde sig til så mange mennesker. En fridag en gang imellem er derfor dejlig og nødvendig.

Hvis du holder en fridag sammen med dit barn

- vil vi gerne, at du trykker ind på aula at dit barn holder fri eller at du giver os besked dagen før.

Af hensyn til personalets ferie/afspadsering vil vi her indtrængende bede dig om, at fortælle os hvornår dit barn holder ferie. Vi har et begrænset antal vikartimer, så derfor er det vigtigt, at personalet kan afvikle ferie og afspadsering på tidspunkter, hvor der er få børn.

Du får hvert år i marts/april måned udleveret et ferieskema, hvor du skal afkrydse dit barns sommerferie.